Tyskland
Tyskland råder kun mod nord over kyststrækninger, da det grænser op mod Nordsøen og Østersøen. Herudover grænser landet op til ni nabostater i Europa. Dermed er Tyskland det land der har de fleste europæiske nabolande.
Det område der i dag hører til Bundesrepublikken Tyskland, blev med sine omtrentlige grænser fastlagt i det 10. århundrede.
Tyskland er opdelt i mange meget forskellige landskaber. Sydtyskland er kendetegnet med sine bjerge, bakkede landskaber og højsletter og er relativ stærk bevokset med skov. Også den mellemste del af Tyskland består overvejende af mellembjerge og bakkede landskaber der i de højere områder ligeledes er bevokset med skov. Det nordtyske højland, der strækker sig til Nord- og Østersøen, består specielt i den mellemste del af meget frugtbar jord, den såkaldte lavslette. Her bliver der dyrket både hvede, byg og sukkerroer. Den nordlige del af den tyske lavsletten er del af det lavland der strækker sig helt fra Holland til Rusland.
Målt på bruttonationalproduktet har Tyskland den tredjestørste økonomi i verden, kun overgået af USA og Japan.
Ialt bliver 53,5% af landområderne i Tyskland benyttet til landbrug med dyrkning af bl. a. korn, roer og kartofler såvel som til enge og marker, skove dækker yderligere 29,5%.
Tyskland er en af verdens vigtigste industrilande. Industrien bærer også en stor del af den tyske økonomi.
En af de største touristiske attraktioner er Oktoberfesten i München – den største folkefest i verden. De største arrangementer af karneval finder sted i Köln (Kölner Karneval), i Mainz (Mainzer Fastnacht). Kieler Woche, en sejlregatta som arrangeres i Kiel siden slutningen af det 19. Århundrede, er det største sejlsportarrangement i verden og samtidig den største sommerfest i den nordlige del af Europa.
